Trimit integration: De 5 største fejl du skal undgå

Trimit ERP integration

Trimit er et ERP system, der huser utroligt mange muligheder. Særligt når du begynder at skabe integrationer mellem Trimit og andre nøglepunkter i din eCommerce. Effektiviseringsmulighederne er enorme, og som man siger; tid er penge.

Det er desværre også en af grundene til, at mange eCommerces ryger ned i de største fælder der er, når man skal integrere Trimit. Man bliver ivrig, fordi mulighederne er overvældende. Derfor læser du denne artikel. Den er til for, at du ikke skal ryge ned i fælderne. Læs med her, og ram rigtigt første gang.

Lad os dykke ned i det.

Manglende behovsanalyse

Problemet mange undgår at opdage, før det er alt for sent, er at der er behov for en dybdegående analyse. En analyse der skal gøre dig helt skarp på hvorfor, hvad og hvordan der skal integreres.

Hvis du ikke laver en behovsanalyse kan du hurtigt opleve disse ting: 

  • Kæmpe uforudsete fejl i dine løsninger
  • Utroligt meget spild af tid på at løse fejlene
  • Skræmmende ekstraomkostninger (dog ikke hos os; vi er på abonnement)

Disse tre ting ender ofte ud i, at man til sidst hopper over hvor gærdet er lavest, for at undgå de dyre regninger.

Hvis du derimod er skarp på dit behov fra start vil du opleve: 

  • At din integration hurtigere og lettere vil blive udviklet
  • At du skal bruge minimal tid på test og fejl
  • At overgangen fra udvikling til drift bliver glat.

Fordelene ved at undgå fejlen er, at du skærer store omkostninger fra. Både i forhold til tid og penge.

Manglende uddannelse af dem der skal bruge integrationen

Din integration kan være den smarteste der findes, men hvis ikke dem der skal bruge den er med på vognen og idéen om at bruge den, så er den værdiløs.

Ofte bliver der taget en beslutning ovenfra om at integrere. Desværre fejler mange, når det kommer til at informere dem der rent faktisk skal leve med integrationen. Det kan for mange føles som et bagholdsangreb.

Det kan føre til: 

  • Uhensigtsmæssig anvendelse af integrationen
  • Fejl i den data integrationen skaber
  • At integrationen samler støv

Det er penge ud af vinduet.

Hvis du derimod hiver brugerne med fra start, og involverer dem i udviklingen, får du: 

  • En integration der er så tæt på virkeligheden som muligt
  • Topmotiverede brugere af integrationen
  • Et grundlag for videre udvikling

Det kan godt være at integrationer er digitale værktøjer, men ret så ofte handler det i virkeligheden om menneskerne omkring dem.

Fejl i data-migration og validering

Er data-migration og data-validering ord, som får det til at løbe koldt ned ad ryggen med følelsen af ugidelighed?

Så er du ikke den eneste, for det er nemlig en af de fejl vi ser allermest, når vi skaber integrationer. Nemlig at folk ikke får migreret deres data korrekt, og derfor står med et ubrugeligt datasæt.

Det kan: 

  • Skabe grundlæggende fejl i dine integrationer
  • Spilde tid på fejlsøgninger og yderligere migrering
  • Give økonomiafdelingen et chok.

Når du skal lave integrationer handler det i utroligt høj grad om, at gøre det hele, så rigtigt som muligt, første gang.

Hvis du sørger for at migrere din data korrekt første gang og validere den, vil du opleve: – At du hurtigere er i gang med din integration, uden store fejl

  • At du undgår økonomiafdelingens spiddende blikke
  • At din far havde ret, da han sagde “godt forberedt er halvt færdigt”. Så bid i det sure æble. Det vil du ikke fortryde.

Alt for meget tilpasning

Ja, det lyder måske lidt sjovt, at tilpasning kan være en fejl, men der er rent faktisk en grund.

Integrationer kan tilpasses de fleste ting, helt ned til et ultrspecifikt og nichet niveau. Det er noget af det fede ved at integrere. Problemet er, når alt for meget i dit system bliver integreret og gennemtilpasset.

Alt for meget tilpasning kan nemlig betyde: 

  • Unødvendigt stor krav til vedligeholdelse af integrationer
  • En overkomplicering af din data
  • Store efteromkostninger

Det vil du ikke have.

I stedet opfordrer vi til at finde en balance mellem tilpasning og standardisering. Integrationer der er for generaliserede vokser du hurtigt ud af, men de alt for komplicerede er der ingen der forstår.

Find den gyldne mellemvej.

Manglende support og vedligeholdelse

Efter det sidste håndtryk er trykket og regningen er betalt, overlader mange virksomheder deres integration til driften. Herefter går der noget tid, og bum. Så opstår fejlen.

Der er sket en ændring i processerne, som gør at integrationen skal rettes. Hvem ved hvordan man gør? Sørg for at have en plan for vedligeholdelse og support.

Hvis du har en plan, vil du opleve: 

  • At dine integrationer forbliver funktionsdygtige
  • At din virksomhed opretholder et effektivt flow
  • At du sparer penge, da du ikke hele tiden skal starte nye samarbejder op. …

Pssst. Vi kører på abonnement. Gratis support.

Afrunding

Der er mange fejl du kan begå, når du skal lave integrationer, men nu ved du hvilke huller du skal træde udenom.

Så for at opsummere skal du: 

  • Sørge for at lave en dybdegående behovsanalyse
  • Involvere brugerne i udviklingen
  • Have fokus på data-migration og validering
  • Finde en god balance mellem tilpasning og standardisering
  • Have en plan for vedligeholdelse og support

Hvis du er interesseret, læs mere om vores Trimit Integration

Hvis du vil vide mere om vore konkurrencedygtige prismodel, så klik her.

Læs mere om Trimit på www.trimit.com

Bliv ringet op!

Har du lyst til at blive ringet op for at høre mere om Connectify, eller få svar på de spørgsmål du har i forhold til jeres forretning, så udfyld venligst formularen nedenunder, og så ringer vi dig op.





    Indholdfortegnelse