Forestil dig, du er en legetøjsproducent, der pludselig får svært ved at skaffe plastikken til dit mest solgte legetøj kort før julesalget. På mirakuløs vis lykkedes det dig at skaffe de nødvendige råmaterialer. Men hvis du skal have en chance til julesalget, skal der hasteproduceres.
Du tager chancen. For at redde julen. Desværre viser det sig, at det hasteproducerede legetøj ikke lever op til sikkerhedsstandarderne.
Og nu står du i en endnu værre situation. Fordi du ikke havde sikret din produktionsvirksomhed mod problemer i din supply chain. Men det kan du heldigvis gøre noget ved, hvis du optimerer processerne i din supply chain med digitale løsninger.
Før vi kan komme hen til de 7 digitale løsninger, der kan hjælpe dig med at styre din virksomhed uden om de store supply chain-isbjerge, skal vi først se på de problemer og konsekvenser, en ustabil supply chain kan skabe for dig.
Og vi skal også dykke ned i de enkelte nøgleprocesser, du allerede har i din supply chain som produktionsvirksomhed.
Lad os komme i gang!
3 problemer, du kan få, når din supply chain halter:
-
Forstyrrelser i dit produktionsflow:
Produktionsflowet er det første, der bliver ramt, når leverancer af råmaterialer eller komponenter udebliver eller forsinkes. Det handler ikke kun om det umiddelbare produktionsstop. Det kan også forstyrre planlægningen og medføre omkostningstunge omstruktureringer af produktionslinjer.
-
Højere omkostninger:
En hakkende supply chain kan føre til hastebestillinger, ekstra fragtomkostninger, og i værste fald, behovet for at finde alternative (og ofte dyrere) leverandører. Den slags uforudsete udgifter kan hurtigt akkumulere og udhule din virksomheds profitmarginer. For eksempel kan en virksomhed, der er afhængig af specialkomponenter fra udlandet, se sig nødsaget til at anvende det markant dyrere luftfragt frem for skibsfart.
-
Lavere kvalitetskontrol og et svækket brand:
Forsinkelser kan presse din virksomhed til at skynde på produktionen for at indhente det tabte, hvilket kan gå ud over kvaliteten. Det kan selvfølgelig skade virksomhedens ry og føre til utilfredse kunder. Tænk bare på legetøjsproducenten ovenfor.
Er du først blevet ramt af en svækket supply chain kan det have dybtgående og langsigtede konsekvenser for din virksomhed.
For eksempel:
- Finansielle tab:
Omkostninger til hastebestillinger, bøder for forsinkede leveringer, og tabt salg påvirker direkte virksomhedens bundlinje. - Svækkede kunderelationer:
Konstante forsinkelser eller kvalitetsproblemer kan føre til tab af kunder, som i stedet vælger en mere stabil konkurrent. - Dalende medarbejdermoral:
Konstante forstyrrelser kan skabe et stressende arbejdsmiljø og føre til flere langtidssygemeldinger og opsigelser. - Skade din virksomheds omdømme:
Langsigtede leveringsproblemer eller kvalitetsproblemer kan skade din virksomheds omdømme, hvilket kan være svært og tidskrævende at genopbygge.
Hvad kan du gøre for at beskytte dig mod en ustabil supply chain?
Her er 4 forslag til, hvad du kan gøre for at sikre din virksomhed:
- Få en robust supply chain-strategi:
Diversificering af leverandører, investering i teknologi til at forudsige og reagere på forsyningsproblemer, og opbygning af stærke relationer med nøgleleverandører. - Agil produktionsplanlægning:
Vær klar på at omstille produktionen hurtigt baseret på ændringer i tilgængeligheden af råmaterialer og komponenter. - Solid lagerstyring:
Sørg for at have et strategisk bufferlager af kritiske materialer. Det kan hjælpe med at mindske effekten af forsyningsforstyrrelser. - Tydelig kommunikation:
Skab klar kommunikation med kunder, leverandører og medarbejdere om forsyningsproblemer og forventede forsinkelser for at minimere misforståelser og opretholde tillid.
Så det kræver omstillingsparathed, en god strategi og rettidig omhu, hvis du skal navigere din virksomhed sikkert igennem uforudsete problemer i din supply chain.
Og på den måde kan du få nogle gode konkurrencefordele i forhold til dine konkurrenter.
Lad os nu se lidt nærmere på processerne i din supply chain.
Hvordan ser en supply chain egentlig ud i en produktionsvirksomhed?
Som du sikkert ved (og kan læse i det ovenstående), så er supply chain-processerne i din produktionsvirksomhed kritiske for en effektiv og økonomisk produktion. Så for at få en større forståelse for processorne, får du her en oversigt over nøgleprocesserne, der udgør en supply chain i en produktionsvirksomhed.
Lige fra indkøb af råmaterialer til det endelige produkt, der lander hos kunden:
1. Planlægning
- Forudsigelse: Brug historiske data og markedsanalyser til at forudsige fremtidig efterspørgsel efter deres produkter.
- Produktionsplanlægning: Udarbejd en produktionsplan baseret på forudsigelserne, der inkluderer volumener, tidsplaner og ressourcekrav.
2. Indkøb
- Leverandørvalg: Identificerer og vælg leverandører, der kan levere de nødvendige råmaterialer og komponenter til rette tid og pris.
- Indkøbsordrer: Udsted indkøbsordrer til leverandører baseret på produktionsplanlægningen.
- Modtagelse og inspektion: Kontroller materialerne, når de ankommer for kvalitet og kvantitet, før de indgår i lageret.
3. Lagerstyring
- Lagerhåndtering: Effektiv styring af lageret sikrer, at der er tilstrækkelige, men ikke overdrevne, råmaterialer og komponenter til rådighed.
- Lageromkostninger: Minimer lageromkostningerne, som inkluderer omkostninger til opbevaring, forsikring og forældelse.
4. Produktion
- Scheduling: Implementer produktionsplanlægningen ved at allokere ressourcer som arbejdskraft, maskiner og materialer til specifikke opgaver.
- Produktionsprocess: Forvandl råmaterialerne til færdige produkter gennem en række produktionsprocesser, som kan omfatte samling, bearbejdning, inspektion og pakning.
- Kvalitetskontrol: Under og efter produktionen sikrer kvalitetskontrol, at produkterne opfylder de fastsatte standarder og specifikationer.
5. Distribution
- Lagerhåndtering af færdige produkter: De færdige produkter opbevares sikkert, indtil de er klar til forsendelse.
- Ordrehåndtering: Kundebestillinger modtages og behandles.
- Transportstyring: Produkterne distribueres til kunderne. Effektiv ruteplanlægning og lastoptimering er afgørende for at minimere leveringstider og omkostninger.
6. Kundeservice
- Kundesupport: Svar på kundernes spørgsmål og hjælp med at løse eventuelle problemer.
- Returhåndtering: Effektiv håndtering af returneringer og garantikrav er vigtig for at opretholde kundetilfredshed og loyalitet.
7. Feedback
- Dataindsamling: Data indsamles fra hver trin i supply chain-processen for at identificere muligheder for forbedringer.
- Implementering af forbedringer: Implementer forbedringerne for at optimere processerne og reducere omkostningerne.
Heldigvis behøver du ikke længere håndtere alle processerne manuelt og analogt. Det ville give en ret stor fejlmargin og være meget ressourcekrævende.
Derfor har du her 7 digitale løsninger, der kan styrke din supply chain. Hver dag.
Her er hvordan du kan håndtere de 7 processer i din supply chain digitalt:
1. Planlægning
- Avanceret dataanalyse og machine learning: Algoritmer kan analysere store mængder data, herunder markedsdata, sociale medie-trends og vejrmønstre, for at lave mere præcise forudsigelser om efterspørgsel.
- Digital planlægningsværktøjer: ERP løsning, såsom 365 Business Central, hjælper med realtidsplanlægning og ressourceallokering, hvilket øger fleksibiliteten og reducerer spild.
2. Indkøb
- E-Procurement systemer: Et E-Procurement system digitaliserer indkøbsprocessen, hvilket gør det muligt at automatisere indkøbsordrer, spore leverancer og analysere leverandørperformance.
- Integration med leverandører: Digitale platforme kan integreres direkte med leverandørernes systemer for at sikre realtidsovervågning og kommunikation, hvilket forbedrer synligheden og samarbejdet i hele forsyningskæden – læs om 365 Business Central V2 API
3. Lagerstyring
- Automatiserede lagerstyringssystemer: Systemer som WMS (Warehouse Management System) automatiserer mange aspekter af lagerstyringen, inklusiv lageropfyldning, plukning og pakning.
- Robotik og automatisering: Robotter og automatiserede systemer, som AGV’er, kan håndtere materialer, hvilket reducerer menneskelig fejl og øger effektiviteten.
4. Produktion
- Smart manufacturing: Integrering af IoT-enheder og AI i produktionsudstyr gør det muligt at overvåge og optimere produktionsprocessen i realtid.
- Digitale tvillinger: En digital tvilling er en virtuel kopi af en fysisk enhed, som kan bruges til at simulere, forudsige og optimere performance uden at forstyrre den faktiske produktion.
5. Distribution
- Transportstyringssystemer (TMS): Disse systemer optimerer ruteplanlægningen, lastning og forsendelse, hvilket reducerer leveringstider og omkostninger.
- Sporing og tracing: IoT-enheder og RFID-tags giver fuld synlighed af produkternes placering og tilstand under transporten.
6. Kundeservice
- Digitale Serviceplatforme: Online supportportaler, chatbots drevet af AI, og CRM-systemer giver effektiv og personaliseret kundeservice.
- Feedback og dataanalyse: Digitale værktøjer kan indsamle og analysere feedback fra kunder, hvilket hjælper virksomheden med at forbedre deres produkter og services.
7. Feedback
- Big Data og analytics: Samling og analyse af data fra hele supply chain kan afdække ineffektiviteter og muligheder for forbedring.
- Integrerede platforme: ERP, og andre integrerede systemer giver et overordnet indblik i virksomheden og hjælper med at træffe datadrevne beslutninger.
Som du kan læse, er der digitale løsninger, der kan hjælpe dig hele vejen igennem dine supply chain-processer.
På den måde står din virksomhed stærkt, når der pludselig sker noget uventet på det globale marked, og din vigtige leverancer bliver meget forsinkede eller slet ikke dukker op.
Læs videre om
👉🏼 Hvad er 365 Business Central
👉🏼 Hvordan bruger en fremstillingsvirksomhed 365 Business Central?