Business Central API V2 lyder utroligt forvirrende og komplekst, hvis du ikke ved hvad det er til at starte med. I denne artikel går vi igennem hvad Business Central API V2 er, hvordan det fungerer, og hvad du kan bruge det til, i din virksomhed.
Sounds good?
Let’s go.
Hvad er et API
For at kunne forstå præcist hvad Business Central API V2 er, så er vi nødt til lige at zoome lidt ind på API-delen af navnet.
API er nemlig nøgleordet til det her værktøj. Et API, kort fortalt, er en bro mellem forskellige applikationer. Som eksempel kan du se et API som ekspedienten i en skobutik. Du kommer ind i skobutikken, du spørger ekspedienten om en størrelse 44. Nu kigger ekspedienten i systemet og på lageret og snakker med kollegerne.
Så man kan sige, at et API er en mellemmand, mellem forskellige systemer. En aktør der giver det ene system (dig som kunde) adgang til at arbejde med det andet system (skobutikkens lager og systemer).
Nu har vi det på plads — lad os hoppe videre.
Hvad er Business Central API V2, og hvad kan det bruges til?
Spørgsmålet du helt sikkert er kommet for at få svaret på. Business Central API V2 er et værktøj der hjælper udviklere til at bygge skræddersyede applikationer og integrationer i Dynamics 365 Business Central.
API’en hjælper udviklere til at bygge integrationer, som gør brug af din data fra Business
Central. Med dette værktøj kan du skabe integrationer, som giver dig konkurrencefordele, sparer dig en masse tid og hjælper dig til at øge din omsætning.
Her er en lille liste over ting du kan, med Business Central API V2:
Data
Med Business Central API V2 kan du tilgå den data du har i dit ERP. Du kan udvinde og bruge data som for eksempel kundedata, vendors, ordrer og meget mere.
Arbejd med CRUD
API’en tillader CRUD tilgange i dit ERP. CRUD står for create, read, update og delete. Det betyder at du med API’en kan oprette ny data, tilgå eksisterende data, opdatere eksisterende data og slette eksisterende data.
Authentication og authorization
Business Central API V2 understøtter OAuth 2.0 authentication og authorization. For dig betyder det, at brugere af business central kan tilgå systemet uden andet end denne autorisationsproces.
Arbejd i batches
For at lette trykket på netværk og system kan du med Business Central API V2 lave batch operations.
Filtrering og sortering
Med API’en kan du sortere og filtrere din data, så den giver mest mening. Det kan hjælpe udviklere med at få fat i den data de står og mangler, uden at skulle grave hele guldminen op.
Webhooks
Du kan lave webhooks, som sætter forskellige flows og automatiseringer i gang, når en specifik hændelse sker i Business Central. Automatiseringsmulighederne her er store, og kan tjene dig både tid og penge.
Integrationer med andre systemer
Det her er nok vores yndlingsfordel. Med API’en kan du integrere og skabe dashboards med andre systemer, som kan anvende din Business Central data. For eksempel kan du integrere med Power Automate, Power BI, og Azure Logic Apps.
Hvordan fungerer Business Central API V2?
API’en bruger REST (Representational State Transfer) principper og bruger HTTP(S) som kommunikationsprotokol.
Læs nogle hurtige punkter om hvordan Business Central API V2 fungerer her.
Authentication
Inden du tilgår API’en skal du authenticates og have fat i en Access Token. Business Central API V2 understøtter OAuth 2.0 som kan authenticate brugerne, uden at de skal opgive deres oplysninger.
API Endpoints
Business Central API V2 anvender forskellige API Endpoints. Disse Endpoints repræsenterer forskellige værdier som varer, kunder og vendors.
HTTP Verbs
API’en kan bruge HTTP Verbs, der tillader dig at arbejde med din Business Central data på forskellige måder. Brug GET til at hente data, brug PUT til at opdatere eksisterende records, brug POST til at lave nye records og brug DELETE til at fjerne records.
Request Parameters
Du kan hente helt særligt og præcist data med dine API Requests. For eksempel kan du filtrere og sortere og bede om data fra specifikke felter, med helt særlige kriterier.
Response Data
Den data du henter fra Business Central gennem API’et bliver spyttet ud i JSON format, som tillader udviklere at bruge dataen til integrationer der har med Business Central data at gøre.
Fejlhåndtering
Hvis der opstår en fejl under en API request vender API’en tilbage med en fejlmelding, samt en fejlkode der kan hjælpe dig videre med at løse fejlen.
Best practice med Business Central API V2 i 10 trin.
Forstå API Dokumentationen
Inden du går i gang med at bruge API’en bør du læse dokumentationen, så du forstår, og kan anvende, de forskellige endpoints og funktionaliteter
Planlæg brugen af API’en
Planlæg hvordan du har tænkt dig at bruge API’en, hvad du skal have ud af den og hvad målet er.
Brug OAuth 2.0 til authentication af brugerne i API’et
Lad være med at gemme personoplysninger.
Brug HTTPS til kommunikation
HTTPS sikrer sikker dataoverførsel. Sørg for at dette er din kommunikationsprotokol.
Håndter fejlmeldinger ordentligt
Når der opstår fejl og fejlmeldinger bør du altid håndtere dem, som systemet anviser.
Begræns antallet af API requests
Brug Batch Requests for at begrænse antallet af regulære requests, for at mindske arbejdet for systemet.
Filtrer og sorter
Sørg for at være specifik når du trækker data ud af Business Central. På den måde undgår du at overlaste systemet.
Brug Caching
Brug Caching til at opbevare data lokalt, i stedet for at skulle hente det gennem, API’en hver gang. På den måde mindsker du stress på systemet.
Brug versionering
Brug API versionering, for at sikre kompatibilitet med fremtidige opdateringer i Business Central API V2.
Test og overvåg API’en
Hold øje med din API og lav tests, for at sikre at den kører som den skal og kan performe som du vil. Følg disse trin, for at sikre stabil performance og mindske fejl, når du bruger Business Central API V2.
Hvilke fordele er der ved at bruge Business Central API V2?
Automatiser processer
Med Business Central API V2 kan du skabe integrationer der sparer dig tid, og tjener dig flere penge. Dette sker via automatisering af ellers kedelige og frustrerende manuelle processer.
Læs mere:
Eksempler på, hvordan virksomheder bruger 365 Business Central V2 API til automatisering
Øget effektivitet
I forlængelse af punkt 1; integrationer kan gøre dig langt mere effektiv, da du lettere kan hente, distribuere, rette og slette data.
Knivskarp data
En API laver ikke fejl, hvis du har sat den ordentligt op. Det gør mennesker desværre. Derfor er en API en fantastisk måde at sørge for, at den data du har i hænderne er korrekt og nøjagtig.
Skræddersyede applikationer
Med Business Central API V2 kan udviklere skabe skræddersyede applikationer, som anvender Business Central data.
Tilgå Business Central data på farten
API’en kan hjælpe dig med at tilgå Business Central data, lige meget hvor du er — så længe du har en internetforbindelse. Dette kan hjælpe dig til bedre kommunikation og gøre remote arbejde muligt.
Bedre rapportering
Fordi API’en kan tilgå alt din data, kan du skabe dashboards og rapporter der nøjeagtigt giver dig og ledelsen et billede af hvordan landet ligger.
Ofte stillet spørgsmål omkring Business Central API V2
Her er en række spørgsmål der relatere sig til grundlæggende forståelse af, hvordan Dynamics 365 Business Central API fungerer, og hvordan det kan aktiveres og bruges til automatisering og integrationer.
Har Microsoft Business Central en API?
Ja, Microsoft Dynamics 365 Business Central har en API, som gør det muligt at forbinde systemet med andre platforme og applikationer. Med API’et kan du læse, opdatere og sende data mellem Business Central og eksterne systemer i realtid. Dette gør det muligt at automatisere arbejdsgange og sikre en mere effektiv datahåndtering på tværs af forskellige systemer.
Typiske anvendelser af Business Central API inkluderer integration med webshops, CRM-systemer, økonomisystemer og rapporteringsværktøjer som Power BI.
Hvordan aktiverer man API i Business Central?
For at bruge API’et i Business Central skal det først aktiveres korrekt. Her er de generelle trin:
- Kontroller brugerrettigheder: Sørg for, at du har en brugerrolle med adgang til API’er. Dette er ofte “D365 API User” eller lignende.
- Slå webservices til: I indstillingerne i Business Central skal du sikre, at “Web Services” og “OData Services” er aktiveret.
- Opsæt API-nøgler eller OAuth 2.0: Vælg en autentificeringsmetode til at forbinde til API’et – enten en API-nøgle eller en OAuth-godkendelse via Azure AD.
Når API’en er aktiveret, kan du begynde at kalde standard-API’er for at hente eller sende data.
Har Dynamics 365 en åben API?
Ja, Dynamics 365 har en åben API-struktur, som gør det muligt at bygge tilpasninger og integrationer. Det betyder, at udviklere kan bruge standard-API’er til at tilgå data uden at skulle bygge løsningen fra bunden.
De åbne API’er dækker moduler som salg, finans, kundeservice og lagerstyring, hvilket gør det muligt at skabe integrationer til eksempelvis:
- Webshops (f.eks. Shopify eller WooCommerce)
- CRM-systemer som Dynamics 365 Sales og HubSpot
- Automatiseringsværktøjer som Power Automate
Den åbne API-struktur gør Dynamics 365 til et fleksibelt valg for virksomheder, der har behov for tilpassede løsninger.
Hvordan bruger man standard-API’er i Business Central?
For at bruge standard-API’er i Business Central skal du følge disse trin:
- Find API-dokumentationen: Microsoft tilbyder detaljeret dokumentation over standard-API’er, som kan hjælpe dig med at forstå, hvilke dataendepunkter der er tilgængelige (f.eks. kunder, salgsordrer og lagerstatus).
- Opret API-forespørgsler: Brug værktøjer som Postman eller direkte REST-kald til at teste API’erne. Standard-API’en bruger URL-strukturen https://api.businesscentral.dynamics.com/v2.0/{tenant}/ODataV4/Company(‘CompanyName’)/customers.
- Brug integrationen i dit system: Når API’en fungerer korrekt, kan du implementere den i din applikation for at automatisere opgaver som kundesynkronisering eller ordrehåndtering.
Standard-API’er er velegnede til de mest almindelige integrationer, men kan også udvides med tilpassede endpoints, hvis du har brug for specifik funktionalitet.
Ræk endelig ud til os.
Læs et udvalg af andre artikler her.
Gode råd til migrering fra C5 til Business Central
Tjekliste til et succesfuldt ERP projekt
Læs mere om V2 API på Microsofts side her!