Hvad er Business Central API V2 – alt du skal vide

Business Central API V2 lyder utroligt forvirrende og komplekst, hvis du ikke ved hvad det er til at starte med. I denne artikel går vi igennem hvad Business Central API V2 er, hvordan det fungerer, og hvad du kan bruge det til, i din virksomhed. 

Sounds good? 

Let’s go. 

Hvad er et API 

For at kunne forstå præcist hvad Business Central API V2 er, så er vi nødt til lige at zoome lidt ind på API-delen af navnet. 

API er nemlig nøgleordet til det her værktøj. 

Et API, kort fortalt, er en bro mellem forskellige applikationer. 

Som eksempel kan du se et API som ekspedienten i en skobutik. 

Du kommer ind i skobutikken, du spørger ekspedienten om en størrelse 44. Nu kigger ekspedienten i systemet og på lageret og snakker med kollegerne. 

Så man kan sige, at et API er en mellemmand, mellem forskellige systemer. En aktør der giver det ene system (dig som kunde) adgang til at arbejde med det andet system (skobutikkens lager og systemer). 

Nu har vi det på plads — lad os hoppe videre. 

 

Hvad er Business Central API V2, og hvad kan det bruges til? 

Spørgsmålet du helt sikkert er kommet for at få svaret på. Business Central API V2 er et værktøj der hjælper udviklere til at bygge skræddersyede applikationer og integrationer i Dynamics 365 Business Central. 

API’en hjælper udviklere til at bygge integrationer, som gør brug af din data fra Business

Central. Med dette værktøj kan du skabe integrationer, som giver dig konkurrencefordele, sparer dig en masse tid og hjælper dig til at øge din omsætning.

 

Her er en lille liste over ting du kan, med Business Central API V2: 

Data:

Med Business Central API V2 kan du tilgå den data du har i dit ERP. Du kan udvinde og bruge data som for eksempel kundedata, vendors, ordrer og meget mere.

Arbejd med CRUD:

API’en tillader CRUD tilgange i dit ERP. CRUD står for create, read, update og delete. Det betyder at du med API’en kan oprette ny data, tilgå eksisterende data, opdatere eksisterende data og slette eksisterende data.

Authentication og authorization:

Business Central API V2 understøtter OAuth 2.0 authentication og authorization. For dig betyder det, at brugere af business central kan tilgå systemet uden andet end denne autorisationsproces.

Arbejd i batches:

For at lette trykket på netværk og system kan du med Business Central API V2 lave batch operations.

Filtrering og sortering:

Med API’en kan du sortere og filtrere din data, så den giver mest mening. Det kan hjælpe udviklere med at få fat i den data de står og mangler, uden at skulle grave hele guldminen op.

Webhooks:

Du kan lave webhooks, som sætter forskellige flows og automatiseringer i gang, når en specifik hændelse sker i Business Central. Automatiseringsmulighederne her er store, og kan tjene dig både tid og penge.

Integrationer med andre systemer:

Det her er nok vores yndlingsfordel. Med API’en kan du integrere og skabe dashboards med andre systemer, som kan anvende din Business Central data. For eksempel kan du integrere med Power Automate, Power BI, og Azure Logic Apps. 

 

Hvordan fungerer Business Central API V2? 

API’en bruger REST (Representational State Transfer) principper og bruger HTTP(S) som kommunikationsprotokol. 

Læs nogle hurtige punkter om hvordan Business Central API V2 fungerer her. 

Authentication:

Inden du tilgår API’en skal du authenticates og have fat i en Access Token. Business Central API V2 understøtter OAuth 2.0 som kan authenticate brugerne, uden at de skal opgive deres oplysninger. 

API Endpoints:

Business Central API V2 anvender forskellige API Endpoints. Disse Endpoints repræsenterer forskellige værdier som varer, kunder og vendors.

HTTP Verbs:

API’en kan bruge HTTP Verbs, der tillader dig at arbejde med din Business Central data på forskellige måder. Brug GET til at hente data, brug PUT til at opdatere eksisterende records, brug POST til at lave nye records og brug DELETE til at fjerne records. 

Request Parameters:

Du kan hente helt særligt og præcist data med dine API Requests. For eksempel kan du filtrere og sortere og bede om data fra specifikke felter, med helt særlige kriterier.

Response Data:

Den data du henter fra Business Central gennem API’et bliver spyttet ud i JSON format, som tillader udviklere at bruge dataen til integrationer der har med Business Central data at gøre. 

Fejlhåndtering:

Hvis der opstår en fejl under en API request vender API’en tilbage med en fejlmelding, samt en fejlkode der kan hjælpe dig videre med at løse fejlen. 

 

Best practice med Business Central API V2 i 10 trin. 

Forstå API Dokumentationen:

Inden du går i gang med at bruge API’en bør du læse dokumentationen, så du forstår, og kan anvende, de forskellige endpoints og funktionaliteter 

Planlæg brugen af API’en:

Planlæg hvordan du har tænkt dig at bruge API’en, hvad du skal have ud af den og hvad målet er. 

Brug OAuth 2.0 til authentication af brugerne i API’et.

Lad være med at gemme personoplysninger. 

Brug HTTPS til kommunikation:

HTTPS sikrer sikker dataoverførsel. Sørg for at dette er din kommunikationsprotokol. 

Håndter fejlmeldinger ordentligt:

Når der opstår fejl og fejlmeldinger bør du altid håndtere dem, som systemet anviser. 

Begræns antallet af API requests:

Brug Batch Requests for at begrænse antallet af regulære requests, for at mindske arbejdet for systemet. 

Filtrer og sorter:

Sørg for at være specifik når du trækker data ud af Business Central. På den måde undgår du at overlaste systemet. 

Brug Caching:

Brug Caching til at opbevare data lokalt, i stedet for at skulle hente det gennem, API’en hver gang. På den måde mindsker du stress på systemet.

Brug versionering:

Brug API versionering, for at sikre kompatibilitet med fremtidige opdateringer i Business Central API V2.

Test og overvåg API’en:

Hold øje med din API og lav tests, for at sikre at den kører som den skal og kan performe som du vil. 

Følg disse trin, for at sikre stabil performance og mindske fejl, når du bruger Business Central API V2. 

Hvilke fordele er der ved at bruge Business Central API V2? 

Automatiser processer:

Med Business Central API V2 kan du skabe integrationer der sparer dig tid, og tjener dig flere penge. Dette sker via automatisering af ellers kedelige og frustrerende manuelle processer.

Øget effektivitet:

I forlængelse af punkt 1; integrationer kan gøre dig langt mere effektiv, da du lettere kan hente, distribuere, rette og slette data.

Knivskarp data:

En API laver ikke fejl, hvis du har sat den ordentligt op. Det gør mennesker desværre. Derfor er en API en fantastisk måde at sørge for, at den data du har i hænderne er korrekt og nøjagtig.

Skræddersyede applikationer:

Med Business Central API V2 kan udviklere skabe skræddersyede applikationer, som anvender Business Central data. 

Tilgå Business Central data på farten:

API’en kan hjælpe dig med at tilgå Business Central data, lige meget hvor du er — så længe du har en internetforbindelse. Dette kan hjælpe dig til bedre kommunikation og gøre remote arbejde muligt. 

Bedre rapportering:

Fordi API’en kan tilgå alt din data, kan du skabe dashboards og rapporter der nøjeagtigt giver dig og ledelsen et billede af hvordan landet ligger. 

Har du spørgsmål omkring Business Central API V2? 

Ræk endelig ud til os. 

Læs et udvalg af andre artikler her. 

Gode råd til migrering fra C5 til Business Central 

Tjekliste til et succesfuldt ERP projekt

Læs mere om V2 API på Microsofts side her! 

Bliv ringet op!

Har du lyst til at blive ringet op for at høre mere om Connectify, eller få svar på de spørgsmål du har i forhold til jeres forretning, så udfyld venligst formularen nedenunder, og så ringer vi dig op.





    Indholdfortegnelse