Spring til indhold
Connectify
Case

SunGroup: Nu er kommunikationen mellem kunderne og fabrikken fuldt automatiseret

SunGroup laver gardiner på specialmål til omkring 50 systuer, og ordrerne blev sendt frem og tilbage på mail. Nu håndterer systuerne alle ordrer i en webapplikation, der er integreret med 365 Business Central – med automatisk videresendelse til fabrikken og automatisk fakturering.

Kunde
SunGroup A/S
Branche
Gardiner · B2B
Systemer
Business CentralBusiness Central
Lange, lette gardiner foran et stort vindue
systuer konfigurerer selv gardiner efter specialmål
50systuer konfigurerer selv gardiner efter specialmål
til rettelser, før ordren frigives til fabrikken
24 timertil rettelser, før ordren frigives til fabrikken

Introduktion

Hvem er SunGroup?

SunGroup er en dansk B2B-virksomhed, der ligger lidt uden for Aarhus. De laver gardiner for systuer baseret på de specifikke mål, farver og materialer, som systuernes B2C-kunder ønsker.

Så hvis du går ind i en systue i Danmark og bestiller et gardin til dit hjem, er der en god sandsynlighed for, at det er SunGroup, der producerer det.

SunGroup A/S er drevet af de samme personer, der står bag Botex.

Leverer gardiner på specialmål til 50 systuer

Når de private kunder bestilte et gardin i en af de omkring 50 systuer, der er kunder hos SunGroup, skrev personalet deres specifikke ønsker ned og sendte det til SunGroup i en mail. Derefter sendte SunGroup så den mail videre til den fabrik, der skulle producere gardinet. Når gardinet var klart, sendte fabrikken det så til systuen, der kunne udlevere det til den private kunde.

Det er, som du nok kan læse, en ret håndholdt arbejdsgang.

Måske kunne nogle integrationer hjælpe SunGroup og deres kunder med at gøre kommunikationen lidt mere automatisk?

Læs mere om alle vores integrationer.

Hvad var udfordringen?

Masser af spildtid på manuel kommunikation

Både SunGroup, deres kunder og fabrikken brugte masser af tid på at kommunikere om de specifikke ordrer:

  • Er målene indtastet korrekt?
  • Er ordren på vej eller gået i stå?
  • Er der rettelser fra den private kunde?

Det var tid, som alle hellere ville bruge på deres kerneopgaver. Så det kan man vist godt kalde spildtid, når der nu findes en løsning, der er fuldautomatisk.

Tidskrævende og bøvlet at lave rettelser i ordrer

Hvis en privat kunde pludselig opdagede, at de havde lavet forkerte opmålinger, at de hellere ville have gardiner i rosa i stedet for pink, eller at velourgardiner alligevel ikke passede ind i stuen, så var det svært at lave det om.

Det krævede en del skriven frem og tilbage og kunne potentielt stoppe produktionen på fabrikken. Eller måske var løbet lidt kørt, fordi produktionen allerede var i gang.

Men igen er gode integrationer måske løsningen? Det var i hvert fald det, Connectify skulle hjælpe med, da SunGroup kontaktede os.

Hvad var resultatet?

De 3 vigtigste ændringer

  • Integrationen sikrer, at udfyldningen er korrekt og ikke mangler noget
  • Fakturering sker automatisk, efter fabrikken har sendt ordren
  • SunGroup skal ikke indtaste noget – det gør kunden!

Slut med frihåndsordrer sendt på mail

Alt bøvlet med ordrer sendt frem og tilbage på mail er nu ovre. Med 365 Business Central som den centrale nerve i løsningen kan SunGroups kunder nu håndtere alle ordrer gennem en webapplikation, der er integreret med 365 Business Central.

Når systuerne indtaster mål, farver og materiale i app’en – der selvfølgelig er synkroniseret med 365 Business Central – sørger den for, at alt er udfyldt korrekt, og at der ikke er en vigtig information, der mangler.

Og for at det ikke skal være løgn, så sender integrationen også ordren direkte videre til fabrikken. Med en forsinkelse på 24 timer inden frigivelse. Det sikrer, at eventuelle rettelser til ordren ikke standser produktionen eller kræver en masse kommunikation.

For alt er automatiseret!

Læs mere om vores kundeportal.

Automatisk fakturering, når ordren forlader fabrikken

SunGroup slipper også for at holde styr på, hvornår faktureringerne skal sendes, og hvor de skal sendes hen. Faktureringen sker nemlig helt automatisk i 365 Business Central, når fabrikken har sendt ordren til kunden. Og faktureringen er selvfølgelig baseret på de informationer, som kunden selv har tastet ind i webapplikationen, der er integreret med 365 Business Central.

Og det fører os videre til det næste punkt:

Kunden indtaster selv i systemet – så SunGroup ikke skal gøre det!

Integrationen mellem webapplikationen – som systuerne bruger – og 365 Business Central gør, at SunGroup slipper for en hulens masse tastearbejde. Det står kunderne nemlig selv for. Og fordi app’en og Business Central er synkroniseret, er det også en fordel for kunderne, der kan finde alle de informationer, de har brug for, med få klik.

Derudover kan fabrikken også køre mere smooth, fordi der er indregnet en forsinkelse på 24 timer, så der er plads til rettelser. Og det betyder jo, at SunGroup kan betjene flere kunder, fordi de ikke er afhængige af praktisk arbejde. Og at kunderne er mere tilfredse med den service, SunGroup yder.

Fordi Connectifys integration sørger for, at alt er automatiseret.

Læs mere om Connectify som integrationsplatform.

Sådan hjalp vi SunGroup i 4 trin

Vi lavede en grundig analyse

Vi så på de systemer, de brugte i dag, og satte dem op mod de behov, de havde lige nu. Ofte har virksomheder systemer og integrationer, der var gode for dem for 2 år siden, men som nu er forældede. Enten fordi teknologien har udviklet sig, eller fordi virksomhedens behov har ændret sig. Ofte er det begge dele.

Vi fandt de største fejl og muligheder

I vores analyse fandt vi frem til de største fejl og muligheder. Det kan være sikkerhedsmæssige fejl eller fejl i måden, systemerne skal tale sammen på. Vi finder også de største muligheder, der kan forbedre virksomhedens workflow, så de kan spare tid og ressourcer.

Vi præsenterede vores forslag til en løsning

Derefter præsenterer vi vores forslag til mulige ændringer. Vi ved godt, at du kender din virksomhed bedre end os, så vi lytter til dine input, så vi kan komme frem til den helt rigtige løsning for dig.

For der er ikke to webshops, der er ens.

Vi udviklede de bedste løsninger – og testede dem grundigt

Til sidst udviklede og implementerede vi de skræddersyede løsninger og testede dem grundigt, så de var klar til at komme direkte ind i den hverdag og de arbejdsgange, de havde i SunGroup.

Og vi sørger for, at det hele spiller sammen.

Integrationerne bag

Bliv ringet op

Lad os tale om jeres dataflow

Vil du høre mere om Connectify eller have svar på spørgsmål om jeres integration? Udfyld formularen, så ringer en af vores integrationsspecialister dig op.

  • Gratis afklaring af jeres behov
  • Fast pris – ingen dyre supporttimer
  • Danske integrationsspecialister