Ulemper ved native Shopify integration i Business Central

 

Du er udemærket klar over, hvad en integration er, og hvad den gør. To programmer, der bliver forbundet med hinanden, som sender relevant information mellem hinanden, så dit arbejde bliver lettere og mere automatisk. Nice. Men hvad nu hvis vi siger, at du potentielt begår en virkelig ærgerlig fejl ved at vælge de mest gængse integrationer? Vi møder mange virksomheder, der bruger den Shopify-integration, som er native i 365 Business Central, og vi siger altid det samme: I begår en fejl. Læs med i dette blogindlæg om, hvorfor native integrationer kan skade din forretning.

Hvad er en native Shopify-integration?

Lad os lige få det her hurtigt på det rene først. Native er det engelske ord for “indfødt”. Når en integration er native, betyder det, at integrationen følger med det program, du bruger fra start. Ligesom når du åbner 365 Business Central – her vil du have adgang til flere forskellige native integrationer, som for eksempel Shopify, som vi tager udgangspunkt i i denne artikel. Native integrationer er standardiserede værktøjer, som passer til en del virksomheder, men langt fra til alle, som du nok har fornemmet fra overskriften på denne artikel. Lad os dykke ned i det.

Hvilke ulemper har native Shopify-integration?

Helt overordnet set kan alle ulemperne koges ned til, at en native integration simpelthen er for standardiseret. Den er lavet til at passe ned i en bestemt standardiseret kasse, ud fra en masse gennemsnit og best practices. Det er desværre ikke godt nok til os, og hvis det stod til os, heller ikke andre. Her er nogle af de specifikke problemer og hvilke konsekvenser de har for din virksomhed.

Manglende fit til din virksomhed

En native integration vil altid være standardiseret til virkelig mange virksomheder. Det er noget, vi rigtig ofte oplever, og nogle gange skyder integrationen så langt forbi virksomhedens rammer, at den praktisk taget er ubrugelig eller mere forvirrende end gavnlig. Sæt dig rigtig godt ind i, om integrationen overhovedet passer til dig og det, du vil have ud af den. Hvis den ikke passer, så skal du bare lade være med at bruge den. Den vil blot fylde og tage fokus fra, hvad der virkelig er vigtigt.

vil du vide mere om Shopify platformen?

Manglende funktioner

Lad os så sige, at integrationen rent faktisk passede til dig og din virksomhed – great, det er altid fedt. Men hør så lige her. Selvom integrationen passer, så vil der næsten altid være funktioner, du kommer til at mangle, som ligger lige udenfor den standardiserede kasse, som integrationen arbejder indenfor.

Hvis du ikke allerede er klar over det, så vil der altid være langt mere at hente end hvad en native integration kan give dig, og det sætter dig bagud i forhold til hvad dine konkurrenter får fat i. Spørg dig selv, hvad du har brug for, som din native integration ikke giver dig. Chancerne for, at der er en masse at optimere på, er ret store — det er hvad vores lange erfaring siger.

Fejl i dataen

En integration er til for at gøre dit liv lettere, og en af opgaverne er at håndtere data. Det kan de fleste native integrationer selvfølgelig også, men her er ofte et problem. Husk på, at integrationen er standardiseret. Derfor leder den også kun efter data, der er standardiseret. Hvis din data ikke passer ned i de kasser, som integrationen er skabt til at kigge efter, så går der kuk i maskineriet, eller også bliver din data simpelthen ikke overført. Mængden af fejl, der kan opstå ved den slags miskommunikation, er nok til at sænke din eCommerce skude, hvis du ikke er konstant opmærksom. Og helt ærligt. Hvem kan være opmærksom på al data hele tiden? Fejl i data kan koste dig utroligt meget tid, som i stedet skal bruges til fejlsøgning og detektivarbejde, samt løsningsforslag og forklaringer til dine hold. Vi får hovedpine bare ved tanken.

Manglende ekspertise

Integrationer er komplekse. Jo helt sikkert, på overfladen virker det som om, at det er simpelt og bare gør livet lettere for brugeren. Tag dig i agt, for det er ikke altid tilfældet. En integration er kompleks kode, og hvis du ikke forstår maskineriet, der ligger bagved de smarte funktioner, så er chancen for at støde på problemer, du ikke selv kan løse, stor.

Det er ikke mange mennesker, der præcist kan sige, hvor i en software teknikken går galt, og derfor kan det koste dig dyrt, når du bruger native integrationer, og problemerne lige pludselig opstår. Har du mennesker på dit hold, der kan sætte sig dybt ind i teknikken? Ved du, hvordan du skal sætte integrationen op? Ved du, hvordan du får mest ud af den? Sørg for at have styr på disse ting, før du lukker en integration ind i dit dyrebare hjem.

Langsomt og usikkert

Standardiserede integrationer har det med at være langsomme. Den langsomme hastighed kan være farlig for din data. Manglende ydeevne øger risikoen for fejl i din data og at synkroniseringer slår fejl. Det vil du helst ikke have, når du skal til at rapportere til ledelsen. Et godt system er et pålideligt system.

Opsummering af ulemper

Hvis man skal koge disse ulemper ned til én helt bestemt lektie så er det den her:

Sørg for at tage de rigtige valg fra starten.

Ulemperne virker harmløse til at starte med, men chancerne for at de gør skade eller træder ud af skabet som et større problem end du troede er stor. Det store problem du kommer til at skulle håndtere kunne være undgået, ved at have taget andre valg fra start. Sikre og kloge valg. At vælge en native integration svarer i høj grad til at vælge en lærling, når du i virkeligheden ved du har brug for mesterens erfaring.

Fordel ved tredjepartsintegration

Hvis du har lært lektien, så ved du hvad der skal til.

En tredjepartsintegration.

En tredjepartsintegration sørger for at den rette data bliver målt og vejet, med netop din virksomheds vaner og opgaver for øje. Erfarne specialister sørger for at sætte et stærkt teknisk fundament op for din integration, så den ikke svigter under synkronisering, så den altid viser den rette data og så du ikke skal tænke på drift og vedligeholdelse. Når du betaler for en specialist får du et helt særligt produkt, som overstiger værdien af en native integration med længder, men til en yderst konkurrencedygtig pris, i forhold til alt det arbejde du skulle bruge på at tæmme en integration der ikke vil indordne sig. Tid og penge sparet, samtidigt med at du skalerer din virksomhed og dens ydeevne med smarte softwareløsninger.

Læs mere om vores Shopify integration til Dynamics NAV eller 365 Business Central

Lad os bygge din integration

Hos Connectify er vi eksperter i integrationer — særligt mellem ERP systemer som Business Central og Ecommerce og PIM systemer som Shopify og Plytix. Vi har lang erfaring, og der findes ikke en integration vi ikke har haft fingrene i. eCommerce udvikler sig konstant, og vi tør godt sige, at vi er med til at skubbe grænserne for hvad man kan få ud af sin eCommerce virksomhed. Vores kunders liv bliver gjort lettere hver dag, grundet integrationer vi har lavet for dem, som effektiviserer deres processer, helt ned til de enkelte sekunder der bliver brugt på manuelle behandlinger. Se her hvad Kaffekapslen og Shark Gaming siger om deres arbejde med os. Hiv fat i os, hvis dine integrationer driller eller hvis du er interesseret i at høre mere. Telefonen er åben

Bliv ringet op!

Har du lyst til at blive ringet op for at høre mere om Connectify, eller få svar på de spørgsmål du har i forhold til jeres forretning, så udfyld venligst formularen nedenunder, og så ringer vi dig op.





    Indholdfortegnelse